

Bemærk - de "gamle" Kidzz er tilbage til tirsdag - se alle tider under >Klubben<
Husk! opvisning lørdag 11. september - klik her for program og se træningstider under >Nyheder<
Nyt Kidzz-hold er stadig åbent - Nyt begynderhold starter 16. september
Besøg os på YouTube og Facebook
Jacob Alexa Søndag, 29. august 2010 21:24
I den sidste weekend i august blev den årlige DKU Børne- og Juniorlejr afholdt på Stevns. Fra Ballerup deltog Ea, Ida, Asger og Magnus og lige fra starten viste Ballerups unge fantastisk spirit. Mest imponerende var det, at det høje niveau blev holdt lige til det sidste. Sammen med ca. 20 andre børn fra landets klubber blev der trænet hårdt dag og nat, og på intet tidspunkt faldt stemningen eller humøret. Virkelig sejt gået af alle de unge. Ida og Asgers gruppe vandt den samlede holdkonkurrence. Derudover vandt Ida fighterprisen, og Asger vandt fedterøvsprisen; ikke for at fedte, men for uopfordret at yde en stor hjælp til alle hele vejen igennem. Teknikerprisen gik til Jonas fra Farum. Vi kan være meget stolte af vores fire deltagere, for de var alle intet mindre end fantastiske. Børnenes personlige beretning er på vej. Se masser af billeder i galleriet.
Jacob Alexa Tirsdag, 24. august 2010 21:26
Der holdes opvisningstræning følgende dage:
Tirsdagene 31. august og 7. september 17.30-19.30 (Kidzz til 18.30)
Torsdag 9. september 17.30-19.30 (alle undtaget Kidzz)
Fredag 10. september 17.00-19.00 (alle undtaget Kidzz)
Torsdag 2. september er der begyndertræning som normalt fra 17.00-18.30 og opvisningstræning på det sene hold. Her er begyndere og børn velkomne.
Fredag 3. september er der gradueringstræning - for børn og voksne - fra 17.00-19.00. Man behøver ikke at skulle til graduering for at deltage
Jacob Alexa Søndag, 22. august 2010 16:19
Søndag afholdt DKU det årlige kata-seminar; i år med instruktion af Shihan Howard Collins, 7. dan. Det blev en lærerig og udbytterig dag for alle. Se billeder i galleriet.
Jacob Alexa Fredag, 20. august 2010 23:43
Så kan du blive opdateret på klubens mange aktiviteter. Læs august-udgaven af klubbens nyhedsbrev her.
Jacob Alexa Torsdag, 19. august 2010 19:55
Torsdag 19. august fyldte klubben to år, og det blev fejret med fælles fødselsdagstræning. Mere end 50 medlemmer i alle aldre og alle grader var mødt op for at ønske hinanden tillykke med vores dejlige klub. Træningen blev sjov og varieret med fire forskellige trænere og endnu flere forskellige aktiviteter. Som afslutning på træningen blev Sensei Michael overrasket af fælles fødselsdagssang, mens han sad i mokuso - for Sensei Michael har fødselsdag samme dag som klubben.
Efter træningen var der juice og det sædvanlige orgie af hjemmebagte kager. Tillykke med os og tak for en hyggelig aften.
Jacob Alexa Tirsdag, 17. august 2010 21:42
27.-29. august afholder DKU børne-/juniorlejr på Stevnsnaturcenter. Det koster 595 kr., men klubben betaler halvdelen, så du skal kun betale 300 kr. Se mere info ved at klikke på begivenheden i kalenderen til højre.
Deltag hvis du kan, det bliver en super oplevelse.
Jacob Alexa Søndag, 25. Juli 2010 12:49
Daniels flotte resultat ved EM er i Ballerup Bladet. Artiklen kan læses her.
Jacob Alexa Mandag, 05. Juli 2010 22:19
Læs bl.a. om Daniels EM-bronze, gradueringer i juni og Sommerlejr 2010. Du henter nyhedsbrevet her.
Skulle du også være interesseret i at sponsorere klubben så kontakt os venligst via kontakt formularen.
For yderligere oplysninger om aktiviteterne tryk på linken tilknyttet aktivitetsteksten.