Xtreme Power Camp 2010 - man skulle have været der...

Jacob Alexa Onsdag, 26. maj 2010 18:20

I pinsen blev der for anden gang afholdt Xtreme Power Camp (XPC) på Orø. I år var lejren imidlertid forlænget til 48 timer under mottoet ”The spirit of Mas. Oyama”. To døgn der bød på træning inden for alle aspekter af Kyokushin: kihon, kumite, kata, tameshiwari, styrke, stamina og meditation. Deltagerne gav sig 100 % fra start, og resultatet var tydeligt; ømme, stive ben – men smil på læberne. Se masser af billeder i galleriet.

Lørdag den 22. maj kl. 11.30 mødte ca. 40 spændte karate-kaer op ved Orøhallen for at deltage i XPC 2010. Ca. 30 fra vores egen dojo og ca. 10 fra vores hollandske venskabsklub.

Efter indkvartering var der fælles frokost og praktiske informationer. Bl.a. kunne jeg fortælle deltagerne, at programmet ikke ville blive hængt op, men at man ville få besked om, hvor og hvornår man skulle være klar.

Allerede kl. 13.00 var det tid til første træningspas. Til den lejlighed havde Sensei Mathias fra Nansensgade taget turen til Orø for at give to en halv times spændende og anderledes kamptræning. Sensei Mathias er en af de mest erfarne kæmpere i Danmark, og det kunne mærkes på undervisning, der bl.a. fokuserede på bevægelse og udnyttelse af afstande m.v. – og der blev også "danset".

Efter første pas var der kun en time til at få noget at drikke og få spist noget af al den kage, som venlige deltagere og hjælpere havde bagt hjemmefra. Alt sammen stillet flot op med masser af lækker frugt.

16.30 var vi i gang igen – denne gang under ledelse af Sensei Rauno. Passet bød på spil, kihon og meget andet godt, i alt i halvanden time, og så trængte alle til pause og aftensmad.

Menuen stod på byg-selv burgere, som Tage havde stegt hjemmefra, og som Flemming (Sebastian Larsens far) varmede udenfor over et stort gasblus. Det smagte forrygende, og så var det tid til at hvile sig inden næste pas, som var kl. 21.00.

Temaet for tredje pas var kata ved Sensei Michael, men først skulle maverne strammes op med en ordentlig omgang maveøvelser. Derefter var der bevægelsestræning, før deltagerne blev delt op i tre grupper. I grupperne skulle Sensei Michael, Sensei Rauno og jeg fokusere på to kataer – en kendt og en ukendt. Efter en time samledes vi igen til en ”Mushin-oplevelse”: Taikyouku sono ichi non-stop i 20 min. Super fedt, men hårdt for fodsålerne. Træningen stoppede 00.00, og så blev alle tvunget i bad og op til den klargjorte natmad inden, man gik i seng. Det var nok klogt, for alle skulle være klar igen 05.00!

Det blev i skæret fra en opgående morgensol, at alle deltagere stillede op på græsarealet kl. 05.00 søndag morgen. Luften var skøn, og der var kun fuglenes fløjten at høre, da vi stod i Mutsubi Dachi med lukkede øjne. Jeg havde selv fornøjelsen af at stå for træningen, og efter en opvarmning og forskellige Ido Kihon løb vi op til ”vores” høj, hvor køerne forbavsede og forskrækkede valgte at løbe deres vej fra de tåbelige mennesker i nattøj, der forstyrrede deres ellers rolige morgen. På bakken stod den bl.a. på mere Ido Kihon, men denne gang op og ned ad bakken efterfulgt af parløb op og ned. Så løb vi tilbage, hvor Sensei Rauno overtog med en dejlig siddende meditation inde i hallen.

Kl. 07.00 var der serveret morgenmad, og så var der også tid til et velfortjent hvil på madrassen, så man kunne være klar kl. 10.00 til endnu to timers kata-træning ved Sensei Michael – denne gang med fokus på Bunkai, men også repetition og fremvisning af de katas, man havde trænet dagen før.

Efter en dejlig frokost skulle alle være klar kl. 15.00. Nu bød programmet på en anden sand Kyokushin-disciplin; Tameshiwari (gennembrydning). Der var sat tre timer af, og det var ikke for meget. Sensei Rauno lagde ud med at forklare de grundlæggende principper og baggrunden for tameshiwari, og så var der ellers åbent bal. Der var opstillet tre ”stationer”, hvor man kunne prøve kræfter med forskellige teknikker og materialer. Der var købt ind til, at alle der havde lyst kunne prøve, og heldigvis greb rigtig mange chancen. Det blev til flotte gennembrydninger af brædder med seiken, shuto, hiji og chusoku; rundstokke blev gennembrudt med skinnebenet; keramikpotter med uraken og hiji og endelig røg halsen af et par flasker (såkaldt bottlecut). Mange fik rykket deres grænser eller fik opfyldt et personligt mål. Jeg selv fik fx lavet mit første bottlecut og var helt høj bagefter. Det samme tror jeg, mange andre var, heriblandt Sensei Rauno, da han for første gang tog tre flasker i et hug. Sådan!

Efter en dejlig aftensmad, som var blevet til i et sandt teamwork mellem Flemming og mig, var alle klar igen kl. 2000, hvor jeg havde æren af at stå for to timers kamptræning. Efter en omgang kombineret styrke og fodbold (med fire bolde) samt en tur i ”skærsilden” var der fokus på sparket i kampen. Så var der sparring og til sidst en omgang japansk lufttræning. Det var meget motiverende at se alle give den gas, selvom jeg ikke var i tvivl om, at trætheden var begyndt at melde sig.

Efter kamptræningen var beskeden, at der var tvungen morgenmad kl. 05.00 og træning kl. 06.00. Rygterne svirrede om nattræning, men den udeblev, og kl. 06.00 var det Senpai Peter fra Holland, der underviste i Kyokushin Kumite-kombinationer, som minder lidt om ippon og sanbon kumite. Det var virkelig sjovt at prøve og noget, vi kan arbejde videre på hjemme. Så var der en kortere pause, hvorefter Sensei Rauno tog over med sidste træning. Vi lavede kihon, gik i tusindben (hvilket vi i øvrigt var forbløffende gode til) og endelig fik vi lov til at lave mere end 2.000 spark, heraf 1.900 mawashi geri i træk. Alle var naturligvis pressede, men ingen gav op. Osu no seinchin – never give up.

Pludseligt var det hele slut, og det var tid til fællesfoto, uddeling af diplomer og T-shirts (også til hjælperne). Derudover skulle der uddeles priser for ”Best Fighter” (den, der har kæmpet mest med sig selv og ydet max) og for ”Best Spirit” (den, der har bidraget mest til en god holdånd til glæde for de andre og holdt humøret højt). Spirit-prisen gik til Paul fra Holland, og Fighter-prisen til vores egen Rosmarie. Stort tillykke, men sejt gået af alle. Der var mange, der også havde gjort sig fortjent til priserne. Så stod den på bad, pakning og oprydning inden vi sammen gik til brunch i forsamlingshuset på den anden side af gaden. Bagefter var det helt vemodigt at sige farvel. Som altid var tiden fløjet af sted, men det kan vi kun takke os selv og det høje humør for.

Personligt vil jeg gerne rette en tak til alle der har hjulpet med indkøb og lign. samt til alle deltagerne for at gå til den, træne hårdt, være positive og skabe den fantastiske ånd der prægede hele lejren. Så føler jeg, at det er al arbejdet værd at lave sådan en lejr.

En særlig stor tak skal lyde til Flemming, Anne, Kimmi og Maia for den uvurderlige hjælp I ydede med at klargøre alle måltider og mellemmåltider. Uden jer havde det simpelthen ikke kunnet lade sig gøre. Jeg håber, vi kan lokke jer med igen en anden gang. Jeres indsats er mere værdsat, end I aner.

Vi ses næste år – OSU