Flot præstation af Ballerups unge

Jacob Alexa Søndag, 29. august 2010 21:24

I den sidste weekend i august blev den årlige DKU Børne- og Juniorlejr afholdt på Stevns. Fra Ballerup deltog Ea, Ida, Asger og Magnus og lige fra starten viste Ballerups unge fantastisk spirit. Mest imponerende var det, at det høje niveau blev holdt lige til det sidste. Sammen med ca. 20 andre børn fra landets klubber blev der trænet hårdt dag og nat, og på intet tidspunkt faldt stemningen eller humøret. Virkelig sejt gået af alle de unge. Ida og Asgers gruppe vandt den samlede holdkonkurrence. Derudover vandt Ida fighterprisen, og Asger vandt fedterøvsprisen; ikke for at fedte, men for uopfordret at yde en stor hjælp til alle hele vejen igennem. Teknikerprisen gik til Jonas fra Farum. Vi kan være meget stolte af vores fire deltagere, for de var alle intet mindre end fantastiske. Børnenes personlige beretning er på vej. Se masser af billeder i galleriet.

 

Justerede træningstider hen mod opvisningen

Jacob Alexa Tirsdag, 24. august 2010 21:26

Der holdes opvisningstræning følgende dage:
Tirsdagene 31. august  og 7. september 17.30-19.30 (Kidzz til 18.30)
Torsdag 9. september 17.30-19.30 (alle undtaget Kidzz)
Fredag 10. september 17.00-19.00 (alle undtaget Kidzz)

Torsdag 2. september er der begyndertræning som normalt fra 17.00-18.30 og opvisningstræning på det sene hold. Her er begyndere og børn velkomne.

Fredag 3. september er der gradueringstræning - for børn og voksne - fra 17.00-19.00. Man behøver ikke at skulle til graduering for at deltage

   

Kata-seminar med Shihan Collins, 7. dan

Jacob Alexa Søndag, 22. august 2010 16:19

Søndag afholdt DKU det årlige kata-seminar; i år med instruktion af Shihan Howard Collins, 7. dan. Det blev en lærerig og udbytterig dag for alle. Se billeder i galleriet.

Ca. 110 karate-kaer fra landets klubber deltog i seminaret, der blev indledt med, at Shihan Collins fortalte om sin tid i Japan, hvor han trænede i Honbu under Sosai. Meget spændende at høre om Sosai fra en mand, der reelt kendte ham.

Derefter blev vi inddelt i hold efter bæltefarve og trænede et par timer. Så var der frokost i form af lækre sandwich, vand, kaffe og frugt. Efter en time var der bunkai/oyo lektion ved Shihan Collins. Spændende og inspirerende at opleve kataen på en ny måde. Endelig var der endnu en seance opdelt i bæltefarver. Til sidst blev der taget billeder, og så var der gået seks timer.

Tak til DKU kata-gruppe for et godt arrangement og tak til Farum for en upåklagelig køkken-support; der blev både serveret mad og taget billeder, og resultatet kan ses her.

   

Nyhedsbrev for august er ude

Jacob Alexa Fredag, 20. august 2010 23:43

Så kan du blive opdateret på klubens mange aktiviteter. Læs august-udgaven af klubbens nyhedsbrev her.

   

Sjov og tætpakket fødselsdagstræning

Jacob Alexa Torsdag, 19. august 2010 19:55

Torsdag 19. august fyldte klubben to år, og det blev fejret med fælles fødselsdagstræning. Mere end 50 medlemmer i alle aldre og alle grader var mødt op for at ønske hinanden tillykke med vores dejlige klub. Træningen blev sjov og varieret med fire forskellige trænere og endnu flere forskellige aktiviteter. Som afslutning på træningen blev Sensei Michael overrasket af fælles fødselsdagssang, mens han sad i mokuso - for Sensei Michael har fødselsdag samme dag som klubben. 

Efter træningen var der juice og det sædvanlige orgie af hjemmebagte kager. Tillykke med os og tak for en hyggelig aften.

   

Klubben betaler halvdelen af børne-/juniorlejr

Jacob Alexa Tirsdag, 17. august 2010 21:42

27.-29. august afholder DKU børne-/juniorlejr på Stevnsnaturcenter. Det koster 595 kr., men klubben betaler halvdelen, så du skal kun betale 300 kr. Se mere info ved at klikke på begivenheden i kalenderen til højre.

Deltag hvis du kan, det bliver en super oplevelse.

   

Daniel Eggers i Ballerup Bladet

Jacob Alexa Søndag, 25. Juli 2010 12:49

Daniels flotte resultat ved EM er i Ballerup Bladet. Artiklen kan læses her.

   

Nyhedsbrev for juli er på gaden

Jacob Alexa Mandag, 05. Juli 2010 22:19

Læs bl.a. om Daniels EM-bronze, gradueringer i juni og Sommerlejr 2010. Du henter nyhedsbrevet her.

   

Ballerup Kyokushin på DKU sommerlejr i Vejen.

Jacob Alexa Tirsdag, 29. juni 2010 17:00

13 medlemmer fra Ballerup deltog i årets DKU sommerlejr fra lørdag 26. til tirsdag 29. juni i Vejen Idrætscenter. Begge klubbens Senseis var med som instruktører sammen med toppen af DKU sortbæltepulje. Derudover bød lejren på internationale instruktører fra verdenseliten; Sensei Edit Abraham fra Ungarn og Senpai Shigeru Aoyagi fra Japan. Masser af spændende træning for alle niveauer og på alle tidspunkter af døgnet.

Ballerups deltagelse var kendetegnet ved højt humør og god spirit hele vejen igennem. Også ved gradueringen, hvor Morten, Arne og jeg selv alle bestod til henholdsvis 2., 4. og 1. kyu.

Tusind tak til arrangørerne for en rigtig god og velorganiseret lejr. Vi ses til næste år. Se billeder i galleriet.

Oplevelser fra sommerlejren fortalt af Jeppe Grønlund, 8. kyu:

Sommerlejren i år var min første karatelejr. Jeg vidste ikke, hvad programmet var. Træning; så meget vidste jeg, og i tvivl var jeg, om formen kunne holde til fire dages træning. Jeg er ofte meget træt i kroppen efter halvanden times træning – så fire dage?

Ankommet og indlogeret mødte vi, i gi, op på plænen hvor næsten al træning foregik. Alle 125 deltagere stillede op på rækker – nogle sortbælter mente, det gik sløvt til, men 12 i forreste række og så cirka 10 rækker tager lidt tid at arrangere… Hver kolonne (sortbælte forrest og så de bag ham) fik et nummer og var nu en gruppe, altså 12 grupper med cirka 10 i hver.

Til hver træning stillede vi op samme sted og var i samme gruppe. Spredt over de fire dage var der konkurrencer grupperne imellem; tovtræk, spark efter bælte (i 2 meters højde), sumobrydning, et bens balancering, imiteret æggekast og flere. Sidste dag var der præmier til den gruppe der havde fået flest point i konkurrencerne. Min gruppe 6 kom ét point efter vinderne der havde 109 point. Kæmpe surt, men næste år…

Indimellem var der lige 10 minutters opvarmning, 15 minutters til at strække ud og lignende i grupperne og efter træningen mødtes vi lige og talte om næste træning, hvordan det gik, skader m.m. Det fungerede godt at have et lille fællesskab inden i det store lejr-fællesskab og en god genvej til flere bekendtskaber.

Vedrørende træningen gik det fint. Udholdenhedstræningen var hård, men alle fulgte med på eget niveau. Nøjagtigt som jeg kender det fra Ballerup Kyokushin klub. Jeg var kun sjældent så presset, som jeg nu og da er til træning hjemme i klubben, men vi skulle også gerne holde alle fire dage!

Træningssessionerne var af knap to timers varighed og opdelt i Kata, kamp og udholdenhed. Dertil var der hver morgen en times virkelig givende opvarmning. Jeg opdagede hurtigt, at i ægte Kyokushinkai-ånd kunne man give sig 100 % i træningen, det passede med at så var man flad efter træning, men klar til næste træning. Jeg er imponeret over, at instruktørerne afpasser træningsindholdet så godt.

Hver træningssession var givende som en træningsgang hjemme i klubben. Så med fire træninger om dagen svarer hele lejren til halvanden måneds klubtræning! Særligt fik jeg meget ud af den to timers katatræning, orange- og blåbælterne fik i Taikyoku og Pinan 1 og 2 (vending i zenkutsu dachi – huske vending på begge fødder, Kokutsu dachi – ret bagerste ben knæ ind/hæl ud; f.eks.).

Jeg skrev noter ned efter flere af træningerne, for at huske de gode kombinationer/øvelser hjemme. Sensei Rauno fortalte mig, at det der ikke skrives ned på en lejr glemmes nemt, og det er rigtigt. Jeg kan ikke huske nogle kamp kombinationer, udover dem jeg fik skrevet ned umiddelbart efter træningerne. Af de gode udholdenhedsøvelser husker jeg kun de på mine papirer – selvom jeg ved, der var flere. Øv. Næste gang skriver jeg alt ned med det samme, hvis ikke jeg er for træt…

De to gæsteinstruktører Sensei Edit Abraham fra Ungarn og Senpai Shigeru Aoyagi fra Japan var meget inspirerende. De havde mange gode kampråd. Senpai Shigeru Aoyagi havde flere gange opvarmningen og kamptræningen. De træninger var hårde, men meget lærerige.

Det, jeg husker bedst her en lille uge efter lejren, er sjovt nok slet ikke træningen, men den gode stemning der var på lejren. Lige fra vi kom smilte alle og hilste. Der var grin i luften fra de andre hytter. Alle sad ude og talte sammen i pauserne. Der var en god stemning overalt på sommerlejren 2010.

Jeg er helt sikkert deltager ved DKU sommerlejr 2011.

Osu Jeppe

   

Inspirerende besøg af Sensei Christina

Jacob Alexa Torsdag, 17. juni 2010 20:10

Torsdag 17. juni var der fællestræning under ledelse af Sensei Christina, 3. dan og chefinstruktør fra Kyoukushinkai København på Glentevej. Alle nød den gode og inspirerende træning, som sammen med temperaturen i dojoen gav svedryppende, men smilende karate-kaer, der gav den fuld gas.

Tusind tak til Sensei Christina for en særdeles kompetent og spændende træning - og ikke mindst for at tilbringe sin aften sammen med os. Det var en ære og en fornøjelse. Se holdbilledet i galleriet.

   

Flot graduering af begyndere og øvede

Jacob Alexa Onsdag, 16. juni 2010 20:38

I går tirsdag blev der afholdt graduering eller "shinsa", som det hedder på japansk. Og det blev en god, men for nogle også en lang og hård aften.

Først var begynderholdet til deres første graduering. Fra start til slut blev der ydet en stor indsats både under den tekniske del og under styrkeprogrammet. Velfortjent bestod alle og kan nu med stolthed modtage orange bælte overrakt af Senpai Klaus Falk, formand for Dansk Karate Union der havde sagt ja til at komme og bedømme vores elever. 

Bagefter var det øvede, der skulle i ilden. Der var elever oppe til alt fra 9. mon til 3. kyu. Også her blev der hele vejen igennem vist flotte teknikker og sand Kyokushin-spirit. I den høje ende leverede Mark en flot graduering og kunne efter en lang og opslidende aften modtage sit certifikat for 3. kyu, ligesom de øvrige også bestod til deres grader og fik overrakt diplomer og bælter af Sensei Rauno og Senpai Klaus.

Tillykke til alle med den nye grad og tak til alle der hjalp - enten med praktik eller moralsk støtte. Der kommer billeder i galleriet inden for de næste par dage.

   

Side 1 ud af 9

<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Næste > Sidste >>

Ballerup Kyokushin Karate © 2009  ¦ webmaster

JoomlaWatch Stats 1.2.8b_09-dev by Matej Koval